Hvad er rammerne, og hvad betyder det i praksis?
Hvad er Omnibus – og hvad er ændret?
Omnibus er en samlet pakke af ændringer til EU’s bæredygtighedsregler, som forenkler og skaber mere ensartede krav. Formålet er at:
- Forenkle reglerne og gøre dem lettere at forstå for virksomheder
- Reducer administrative byrder ved at ensrette overlappende krav
- Sikre bedre sammenhæng mellem forskellige regelsæt, så virksomheder kun skal forholde sig til de relevante krav
Ved årsskiftet blev rammerne for CSRD ændret. Loftet for rapporteringspligt er hævet, og kravene til aktører i værdikæden er blevet tydeligere rammesat.
Hvem er omfattet af CSRD nu?
De nye regler betyder, at det nu kun er virksomheder med over 1000 medarbejdere og en omsætning på mere end 450 mio. euro, der er omfattet. Der skelnes samtidig ikke længere mellem børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder.
Tidligere var kriterierne lavere (f.eks. færre ansatte), og flere typer virksomheder var omfattede omfattet. Med Omnibus-ændringerne er dette indskrænket tydeligt, så langt færre virksomheder skal udarbejde CSRD-rapport. Antallet af datapunkter i CSRD-rapporteringen er desuden skåret ned med omkring 61 %, så virksomheder kan fokusere deres bæredygtighedsindsats.
Value Chain Cap – Store ændringer for SMV’er i værdikæden
Et centralt element i Omnibus-ændringerne er Value Chain Cap, som sætter tydelige rammer for, hvor meget dokumentation CSRD-omfattede virksomheder kan kræve fra deres værdikæde. Det er vedtaget, at CSRD-omfattede virksomheder ikke kan kræve mere bæredygtighedsinformation fra SMV’er og andre ikke-omfattede virksomheder end det, der følger af VSME-standarden.
Hvis en større, CSRD-omfattet virksomhed beder om oplysninger, der strækker sig ud over VSME-standarden, er de forpligtet til at underrette SMV’en om, at de ikke er forpligtet til svare. I praksis betyder det, at SMV’er gerne skulle undgå omfattende spørgeskemaer.
Det betyder for SMV’er, at der nu er en tydelig grænse for, hvilke bæredygtighedsoplysninger de kan blive bedt om at levere til deres værdikæde. Disse oplysninger ligger indenfor den frivillige og forenklede VSME-standard, og det betyder, at hvis I som en SMV udarbejder en rapport efter VSME-standarden, kan I besvare alle relevante forespørgsler fra jeres kunder.
Har I brug for sparring?
Ændringerne i CSRD, Omnibus og VSME giver nye muligheder – men også nye spørgsmål. Uanset om I er SMV’er, der samarbejder med rapporteringspligtige kunder, eller ej, kan det være en fordel at få afklaret, hvad I konkret skal forholde jer til. Vi hjælper gerne med at omsætte de nye rammer til praksis.
Book et møde
Vi sidder klar til at aftale et uforpligtende møde med dig, hvor du kan høre mere om vores tekniske og grønne tilgang.
Ring nu på (+45) 51 88 64 52
eller ekh@ngs.dk
Elisabeth Katballe Harder
Sustainability Consultant




