
Tilskud til energioptimering
Få mere ud af jeres investering med tilskud
Overvejer I at investere i energioptimering, nyt produktionsudstyr eller andre projekter, der kan reducere jeres energiforbrug? Så kan der være tilskud at hente.
Hos Nordic Green Solutions hjælper vi jer med at finde relevante tilskudsmuligheder, vurdere potentialet og håndtere ansøgningen. Så får I et bedre grundlag for at træffe beslutningen om jeres næste investering.
Har I en investering på tegnebrættet?
Mange virksomheder har allerede planer om at udskifte anlæg, optimere produktionen eller reducere energiforbruget. Men det er ikke altid, tilskudsmulighederne er tænkt ind fra starten.
Afhængigt af projektet kan det være muligt at få dækket en del af investeringen gennem en tilskudsordning. Det gælder blandt andet projekter, hvor I reducerer energiforbruget, elektrificerer processer eller forbedrer virksomhedens ressourceudnyttelse.
I kan bl.a. få tilskud til
Hvilke tilskudsmuligheder findes der?
Find den tilskudsordning, der passer til jeres projekt
Der findes flere ordninger, som støtter forskellige typer investeringer og rådgivningsforløb. Det afgørende er at finde den ordning, der passer til jeres virksomhed, projekt og formål.

Erhvervspuljen
Til virksomheder, der vil investere i energi- og CO₂-besparende tiltag, som f.eks. varmeforsyning, procesoptimering og energieffektivt udstyr. Afhængig af virksomhedsstørrelse dækker tilskuddet op til 60% af investeringen.
Udfyld vores beregner, så giver vi dig et gratis overslag på, hvad du kan forvente at få i tilskud til dit projekt.

Investeringsstøtten
Til relevante investeringer, der reducerer brugen af fossile brændsler og CO₂-udledningen. Ordningens konkrete kriterier skal vurderes i forhold til projektet.
Tilskuddet afhænger af CO₂-reduktion, investeringens størrelse og virksomhedstype. Som udgangspunkt kan man få dækket 20-60% af de støtteberettigede omkostninger
Hvorfor få hjælp af NGS?
Vi hjælper jer fra projektidé til tilskudsansøgning
Det kan være tidskrævende at gennemskue tilskudsregler, beregne besparelser og samle den nødvendige dokumentation. Samtidig kan det være afgørende at få afklaret tilskudsmulighederne, inden projektet sættes i gang.
Hos NGS kombinerer vi teknisk indsigt i energi og produktion med erfaring i tilskudsordninger. Vi hjælper jer med at vurdere projektets potentiale og finde ud af, hvordan I kommer videre.
- 1) Vi afdækker mulighederne
Vi gennemgår jeres projekt og undersøger, hvilke tilskudsordninger der kan være relevante.
- 2) Vi vurderer potentialet
Vi hjælper med de tekniske og økonomiske beregninger, der skal danne grundlag for projektet og ansøgningen.
- 3) Vi håndterer ansøgningen
Vi hjælper med dokumentation og ansøgningsmateriale, så projektet bliver beskrevet og dokumenteret efter ordningens krav.
- 4) Vi hjælper med at komme i mål
Vi rådgiver om de relevante krav undervejs og hjælper med dokumentationen, når projektet er gennemført, hvis ordningen kræver det.
Få del i milliardpuljerne
– Nye muligheder for tilskud til grøn omstilling frem mod 2030
CO₂-afgifterne stiger de kommende år og det kan få stor betydning for din virksomheds økonomi. Det er derfor vigtigt at handle allerede nu.
I dette webinar får du et overblik over, hvordan afgifterne forventes at udvikle sig frem mod 2030, og hvordan du kan udnytte tilskudsordninger til at:
- Lette den grønne omstilling
- Reducere energiforbruget
- Styrke din virksomheds konkurrencekraft
Optaget d. 8. oktober 2025
Få inspiration fra vores kunder
Skal vi se på jeres tilskudsmuligheder?
Har du svært ved at gennemskue, om din virksomheds projekt er tilskudsberettiget? Og hvordan du i så fald søger tilskud? Vores rådgivere er klar til at svare på dine spørgsmål.
Kontakt os og få professionel hjælp til at komme sikkert i mål med din tilskudsansøgning.
Book et møde
Vi sidder klar til at aftale et uforpligtende møde med dig, hvor du kan høre mere om vores tekniske og grønne tilgang.
Ring nu på +45 60 38 87 57
eller mvk@ngs.dk
Mike V. Frederiksen
Senior Manager – Projekt








