Data & analyse

Bæredygtighedsrapportering

Hos Nordic Green Solution (NGS) hjælper vi virksomheder med at rapportere deres bæredygtighedsindsats på en præcis og troværdig måde. Vi tilbyder ekspertise inden for bl.a. klimaregnskab, livscyklusvurdering (LCA) og ESG-rapportering, dobbelt væsentlighedsanalyse, PCF’er m.m.

Vores mål er at udvikle handlingsplaner, der effektivt reducerer CO2-udledninger og sikrer gennemsigtig kommunikation, så greenwashing undgås. Med os som partner kan din virksomhed navigere i de komplekse bæredygtighedsprocesser og tydeligt vise jeres konkrete fremskridt mod en grønnere fremtid.

Vi kan bl.a. hjælpe dig med

fremtidige grønne investeringer.

Klimaregnskab

Med et klimaregnskab ved du præcist, hvor meget CO2 din virksomhed udleder, og du kan bruge regnskabet som baseline for fremtidige grønne investeringer.

LCA skaber overblik over miljøpåvirkningen ved dine produkter, services eller hele virksomheden.

Livscyklusanalyse (LCA)

En livscyklusanalyse (LCA) skaber overblik over miljøpåvirkningen ved dine produkter, services eller hele virksomheden.

ESG-rapportering

ESG-rapportering er et lovkrav der rammer alle danske virksomheder over tid. Derfor skal din virksomhed også tage stilling til og arbejde aktivt med ESG. Jo før du kommer i gang, jo flere fordele kan du opnå hurtigere.

Interim services

Lån en konsulent

Mangler I kompetencer eller ressourcer til at løse de mange opgaver inden for bæredygtighedsrapportering?

Med NGS’ interim sustainability services kan I få en in-house konsulent til at dække ansvarsområder som ESG-rapportering (CSRD) samt udarbejdelse af dobbelt væsentlighedsanalyse og LCA. Frem for at ansætte en medarbejder i funktionen, får I en fleksibel fagspecialist, der matcher jeres eksakte behov for ekspertise i en kortere eller længere periode.

FAQ

Hvad er forskellen på klimaregnskab, ESG og LCA?

Klimaregnskab
fokuserer på en virksomheds drivhusgasudledninger (CO₂ og andre drivhusgasser). Formålet er at måle, rapportere og reducere klimapåvirkningen ved hjælp af værktøjer som GHG-protokollen, som sikrer nøjagtig og konsistent rapportering. Det inkluderer direkte og indirekte emissioner fra virksomhedens drift, energiforbrug og andre aktiviteter.
Læs mere om klimaregnskab her

ESG (Environmental, Social, and Governance)
dækker miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i en virksomhed. Formålet er at vurdere og rapportere virksomhedens bæredygtighed og risikoeksponering. En vigtig del af ESG-rapportering er dobbeltvæsentlighedsanalyse, som vurderer både hvordan virksomheden påvirker miljøet og samfundet, og hvordan disse faktorer påvirker virksomheden.
Læs mere om ESG her

LCA (Livscyklusanalyse)
analyserer de miljømæssige påvirkninger af et produkt, en proces eller en service gennem hele dens livscyklus, fra råmaterialeudvinding til bortskaffelse. Formålet er at identificere og minimere miljøpåvirkninger på tværs af hele værdikæden. LCA dækker alle faser af produktets livscyklus, herunder produktion, transport, brug og slutbehandling.
Læs mere om LCA her

Hvorfor skal man rapportere om virksomhedens bæredygtighed?

Virksomheder skal rapportere om bæredygtighed på grund af lovkrav, investorforventninger og offentligt pres. Rapportering forbedrer gennemsigtigheden, hjælper med risikostyring, styrker omdømmet og kan skabe konkurrencefordele. 

Hvor meget CO2 må en virksomhed udlede?

Der er ingen fast grænse for, hvor meget CO en virksomhed må udlede, da det afhænger af branchen og gældende lovgivning. Dog findes der regler for, hvordan en virksomhed skal dokumentere deres CO-aftryk, afhængigt af virksomhedens størrelse og energiforbrug. For eksempel er nogle virksomheder underlagt krav om energiledelse, energisyn og/eller klimasyn. Desuden kan der være yderligere krav til virksomheden, hvis man som organisation har tilsluttet sig initiativer som SBTI (Science Based Targets initiative). Disse organisationer kan stille specifikke krav, der skal overholdes.  

Er ESG-rapportering lovpligtig, og hvem skal rapportere?

Ja, ESG-rapportering er lovpligtig. Reglerne varierer afhængigt af virksomhedens størrelse og type.

Store virksomheder, især dem i regnskabsklasse C og børsnoterede selskaber, er allerede forpligtet til ESG-rapportering. De største ikke-børsnoterede virksomheder skal følge efter med rapportering fra regnskabsåret 2025, offentliggjort i 2026.

Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er endnu ikke direkte forpligtet, men vil sandsynligvis blive bedt om at rapportere af deres samarbejdspartnere og kunder.

På sigt vil de fleste danske virksomheder skulle rapportere efter CSRD. Tidsrammen og omfanget varierer. Læs mere her

Hvad sker der hvis man ikke laver en ESG-rapport?

Uden en ESG-rapport risikerer virksomheder regulatoriske sanktioner, tab af investeringsmuligheder, skadet omdømme og manglende risikostyring. Dette kan føre til økonomiske og operationelle udfordringer. 

Hvordan laver man et klimaregnskab? 

Et klimaregnskab laves ved at kortlægge virksomhedens samlet aktiviteter som resulterer i CO-udledninger. Her ser man typisk virksomhedens samlede udledninger opdelt i henholdsvis scope 1, 2 og 3 emissioner. Læs mere her 

Der findes forskellige standarder og værktøjer, som virksomheder kan benytte til at udarbejde deres første klimaregnskab. Vi anbefaler at følge disse værktøjer for at sikre, at rapporteringen er transparent, konsistent, komplet, relevant og ikke mindst nøjagtig.

Et godt udgangspunkt er GHG-protokollens generelle retningslinjer, som hjælper din virksomhed godt i gang. Ved at overholde disse retningslinjer sikrer du, at de data og resultater, du genererer, kan bruges til ESG-rapportering og samarbejde med partnere. Dette skaber et fælles grundlag for forståelse af CO₂-udledninger.

Hvornår skal man lave CO2-regnskab?

Et CO-/klimaregnskab bør som regel udarbejdes årligt, men det kan være fordelagtigt for virksomheder at opgøre CO2-udledninger løbende gennem året. Det giver mulighed for at opdage eventuelle ekstraordinære udledninger og hurtigere implementere foranstaltninger for at minimere dem, hvis det er en del af virksomhedens handlingsplan. 

Som tommelfingerregel følger man de finansielle regnskabsperioder. Hvis virksomheden har forskudte regnskabsperioder, bør klimaregnskabet tilpasses tilsvarende. Hvis regnskabet bliver opgjort på årsbasis, skal klimaregnskabet også opgøres på årsbasis. Det vigtigste er, at virksomheden har mulighed for at tilpasse regnskabet til sine rapporteringsforudsætninger og dokumentere det igennem metodebeskrivelsen.  

Så længe opgørelsesmetoden af regnskabet er veldokumenteret, ensartet og transparent, kan den anvendes fremadrettet. Det er også vigtigt at bemærke, at hvis rapporteringsmetoden ændres, skal det beskrives, hvordan ændringen er foretaget, og hvilke konsekvenser det har haft for tidligere rapporteringer. 

Hvad koster det at lave en bæredygtighedsrapport? 

Omkostninger varier afhængigt af virksomhedens størrelse og kompleksitet samt hvilken type rapport der ønskes. Uanset valg af rapport vil der som regel være udgifter til konsulenter, software og intern tid brugt på dataindsamling og analyse. Vi vil meget gerne komme med et tilbud og en skræddersyet løsning, der opfylder det din virksomhed har behov for.

Kontakt os her

Få grønne nyheder?

Indtast din e-mail nedenfor

Vil du vide mere?

Kontakt os