Bæredygtighedsrapportering

Klimaregnskab
fokuserer på en virksomheds drivhusgasudledninger (CO₂ og andre drivhusgasser). Formålet er at måle, rapportere og reducere klimapåvirkningen ved hjælp af værktøjer som GHG-protokollen, som sikrer nøjagtig og konsistent rapportering. Det inkluderer direkte og indirekte emissioner fra virksomhedens drift, energiforbrug og andre aktiviteter.
Læs mere om klimaregnskab her

ESG (Environmental, Social, and Governance)
dækker miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i en virksomhed. Formålet er at vurdere og rapportere virksomhedens bæredygtighed og risikoeksponering. En vigtig del af ESG-rapportering er dobbeltvæsentlighedsanalyse, som vurderer både hvordan virksomheden påvirker miljøet og samfundet, og hvordan disse faktorer påvirker virksomheden.
Læs mere om ESG her

LCA (Livscyklusanalyse)
analyserer de miljømæssige påvirkninger af et produkt, en proces eller en service gennem hele dens livscyklus, fra råmaterialeudvinding til bortskaffelse. Formålet er at identificere og minimere miljøpåvirkninger på tværs af hele værdikæden. LCA dækker alle faser af produktets livscyklus, herunder produktion, transport, brug og slutbehandling.
Læs mere om LCA her

Virksomheder skal rapportere om bæredygtighed på grund af lovkrav, investorforventninger og offentligt pres. Rapportering forbedrer gennemsigtigheden, hjælper med risikostyring, styrker omdømmet og kan skabe konkurrencefordele. 

Der er ingen fast grænse for, hvor meget CO₂ en virksomhed må udlede, da det afhænger af branchen og gældende lovgivning. Dog findes der regler for, hvordan en virksomhed skal dokumentere deres CO₂-aftryk, afhængigt af virksomhedens størrelse og energiforbrug. For eksempel er nogle virksomheder underlagt krav om energiledelse, energisyn og/eller klimasyn. Desuden kan der være yderligere krav til virksomheden, hvis man som organisation har tilsluttet sig initiativer som SBTI (Science Based Targets initiative). Disse organisationer kan stille specifikke krav, der skal overholdes.  

Ja, ESG-rapportering er lovpligtig. Reglerne varierer afhængigt af virksomhedens størrelse og type.

Store virksomheder, især dem i regnskabsklasse C og børsnoterede selskaber, er allerede forpligtet til ESG-rapportering. De største ikke-børsnoterede virksomheder skal følge efter med rapportering fra regnskabsåret 2025, offentliggjort i 2026.

Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er endnu ikke direkte forpligtet, men vil sandsynligvis blive bedt om at rapportere af deres samarbejdspartnere og kunder.

På sigt vil de fleste danske virksomheder skulle rapportere efter CSRD. Tidsrammen og omfanget varierer. Læs mere her

Uden en ESG-rapport risikerer virksomheder regulatoriske sanktioner, tab af investeringsmuligheder, skadet omdømme og manglende risikostyring. Dette kan føre til økonomiske og operationelle udfordringer. 

Et klimaregnskab laves ved at kortlægge virksomhedens samlet aktiviteter som resulterer i CO₂-udledninger. Her ser man typisk virksomhedens samlede udledninger opdelt i henholdsvis scope 1, 2 og 3 emissioner. Læs mere her 

Der findes forskellige standarder og værktøjer, som virksomheder kan benytte til at udarbejde deres første klimaregnskab. Vi anbefaler at følge disse værktøjer for at sikre, at rapporteringen er transparent, konsistent, komplet, relevant og ikke mindst nøjagtig.

Et godt udgangspunkt er GHG-protokollens generelle retningslinjer, som hjælper din virksomhed godt i gang. Ved at overholde disse retningslinjer sikrer du, at de data og resultater, du genererer, kan bruges til ESG-rapportering og samarbejde med partnere. Dette skaber et fælles grundlag for forståelse af CO₂-udledninger.

Et CO₂-/klimaregnskab bør som regel udarbejdes årligt, men det kan være fordelagtigt for virksomheder at opgøre CO2-udledninger løbende gennem året. Det giver mulighed for at opdage eventuelle ekstraordinære udledninger og hurtigere implementere foranstaltninger for at minimere dem, hvis det er en del af virksomhedens handlingsplan. 

Som tommelfingerregel følger man de finansielle regnskabsperioder. Hvis virksomheden har forskudte regnskabsperioder, bør klimaregnskabet tilpasses tilsvarende. Hvis regnskabet bliver opgjort på årsbasis, skal klimaregnskabet også opgøres på årsbasis. Det vigtigste er, at virksomheden har mulighed for at tilpasse regnskabet til sine rapporteringsforudsætninger og dokumentere det igennem metodebeskrivelsen.  

Så længe opgørelsesmetoden af regnskabet er veldokumenteret, ensartet og transparent, kan den anvendes fremadrettet. Det er også vigtigt at bemærke, at hvis rapporteringsmetoden ændres, skal det beskrives, hvordan ændringen er foretaget, og hvilke konsekvenser det har haft for tidligere rapporteringer. 

Omkostninger varier afhængigt af virksomhedens størrelse og kompleksitet samt hvilken type rapport der ønskes. Uanset valg af rapport vil der som regel være udgifter til konsulenter, software og intern tid brugt på dataindsamling og analyse. Vi vil meget gerne komme med et tilbud og en skræddersyet løsning, der opfylder det din virksomhed har behov for.