fbpx
SMV:Grøn 2.0, grøn omstilling, bæredygtighed

Tilskud til ESG-rapportering for SMV'er

Nyheder

Tilskud til ESG-rapportering for SMV’er

Er din virksomhed også blevet mødt med krav om ESG-rapportering eller bæredygtighedsdokumentation fra kunder eller investorer?

Med en styrket ESG-indsats kan I søge op til 150.000 kr. i tilskud til ekstern rådgivning, der hjælper med at indsamle, udarbejde og håndtere ESG-dokumentation.

Du kan søge en voucher på 50.000 kr. eller 150.000 kr.

Du kan søge en voucher på 50.000 kr. eller 150.000 kr. Du ansøger om et rådgiverforløb på 100.000 kr. eller 300.000 kr., og får 50% i tilskud. Dvs. at du får 50.000 kr. eller 150.000 kr. Din voucherstørrelse skal være udtryk for dit behov for at arbejde med ESG. 

Hvordan foregår rådgivningsforløbet?

Rådgivningsforløbet behøver ikke nødvendigt at omhandle alle tre områder inden for ESG (miljø, socialt ansvar og governance). Det er nok, at din virksomhed blot arbejder med ét af de tre områder.

Du kan bl.a. få rådgivning til:

  • Udarbejdelse af dokumentation for politikker inden for områder som miljø, klima, ansvarlighed, menneskerettigheder, code of conduct eller andre emner, I vurderer som relevante.
    Læs mere om ESG her >
  • Analyse af kundekrav til fremtidig ESG-data, f.eks. gennem en gennemgang af ESG-rapporter fra nøglekunder eller en vurdering af branchespecifikke dataforventninger.
  • Dokumentation af ESG-mål, både kortsigtede og langsigtede.
  • Indsamling og dokumentation af nødvendig ESG-data.
  • Udarbejdelse af konkrete handlingsplaner.
  • Udarbejdelse af delvist eller fuldstændigt ESG-rapporteringsmateriale, der er tilpasset virksomhedens interessenter og deres behov.
Hvem kan søge tilskuddet?

For at kunne ansøge om forløbet skal din virksomhed:

  • Have mindst ét afsluttet årsregnskab
  • Ikke være en del af en offentlig forvaltning eller modtage offentligt tilskud, der udgør mere end halvdelen af driftsudgifterne.
  • Have dansk CVR-nr.
  • Leve op til EU’s kriterier for definitionen af en SMV

Vurderingskriterier

Alle kriterier vurderes på en skala fra 0-5, og virksomheder skal opnå en gennemsnitlig score på mindst 3,0 point for at kunne godkendes. Det er dog et krav, at virksomheden som minimum scorer 1,0 point i vurderingskriterie 4, uanset den samlede gennemsnitlige score.

En samlet score over 3,0 og mindst 1,0 i vurderingskriterie 4 garanterer ikke godkendelse til tilskud, da der er begrænsede midler til rådighed i hver runde og region.

Ansøgninger, der opfylder de formelle krav, bliver vurderet på baggrund af følgende kriterier:

 

De ansøgninger, der vurderes bedst i hver runde, vil modtage bevilling, mens øvrige ansøgninger får et fagligt begrundet afslag.

Deadline for ansøgning og forløb

ESG-indsatsen lukker ned i december 2027.

Når din virksomhed bliver godkendt til et forløb under ESG-indsatsen, så har i 7 mdr. til at gennemføre forløbet. Hvis man modtager tilskud i slutningen af ESG-indsatsen kan tidsrammen for et forløb være kortere.

Udbetaling af tilskuddet

Når rådgivningsforløbet er afsluttet, og virksomheden er klar til at lukke forløbet, skal der ansøges om refusion for de udgifter, der er afholdt i forbindelse med det godkendte projekt. Refusionsansøgningen foregår via projektstyringsværktøjet OnlineLegat, som guider dig trin for trin gennem processen.

Tilskud udbetales typisk inden for 2-5 måneder efter, at der er indsendt en anmodning om udbetaling. Anmodningen indgår som en del af et samlet regnskab, der gennemgås af en ekstern revisor og Erhvervsstyrelsen fire gange om året.


Har du brug for rådgivning?

Hos NGS har vi stor erfaring med at lave ESG-rapporter, dobbeltvæsentlighedsanalyser og handlingsplaner.

Arbejdet starter med at lægge en langsigtede strategi, og her kan et rådgivningsforløb give dig konkret viden om, hvor I bør sætte ind.

Hos NGS har vi ekspertisen til at guide dig og din virksomhed gennem disse projekter. Vi hjælper både med at indsamle data, bearbejde den og til slut samle det hele i en færdig ESG-rapport.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at komme i gang med din ESG-rapport, så tøv ikke med at give os et kald.

Få grønne nyheder?

Indtast din e-mail nedenfor

Vil du vide mere?

Kontakt os