31. oktober 2024
Styrk din virksomheds ESG-indsats
Bæredygtighed, ESG, CSRD og dobbelt væsentlighed – emner, der har præget vores arbejde i 2024 og noget som uden tvivl vil fylde mere og mere i de kommende år.
Bæredygtighed og ESG fylder stadig mere i virksomhedernes hverdag, og vi forbereder os alle på de nye rapporteringskrav og den potentielle ”prøverevision” ved udgangen af 2024.
Hos NGS arbejder vi målrettet med dobbelt væsentlighedsanalyser og GAP-analyser for at sikre, at både vi og vores samarbejdspartnere lever op til kravene – og gør vejen til bæredygtighed så glat som muligt.
Dobbelt væsentlighed – Hvad har vi lært?
Dobbelt væsentlighed er blevet en hjørnesten i bæredygtighedsrapportering og overholdelse af regler og retningslinjer, særligt for store virksomheder.
Konceptet indebærer en dybdegående analyse af både, hvordan eksterne faktorer som miljø og samfund påvirker forretningen, og – ikke mindst – hvordan virksomheden selv påvirker miljøet og samfundet. Denne tosidede forståelse er afgørende for at kunne levere en nuanceret og præcis rapportering, der opfylder krav og forventninger.
Det er ikke kun større virksomheder, der ser værdien i dobbelt væsentlighed; flere små og mellemstore virksomheder begynder også at anvende dette perspektiv. Derved opnår de en større indsigt i både deres egen påvirkning og sårbarheder, hvilket kan være afgørende for en bæredygtig forretningsstrategi og for at styrke virksomhedens langsigtede resiliens.
Læs mere om dobbelt væsentlighed her >
GAP-analyse og målepunkter – Hvad kan vi svare på nu?
På baggrund af vores dobbelt væsentlighedsanalyser har vi udarbejdet en række GAP-analyser og handlingsplaner, som hjælper med at identificere, hvor vores kunder står stærkt, og hvor der er behov for forbedringer i forhold til de nye rapporteringskrav.
Fokus har været på at kortlægge de vigtigste ESG-målepunkter, som virksomheder allerede kan indrapportere, og derved lave en plan for de områder, hvor data mangler, eller hvor der er behov for yderligere indsatser.
Kan du som kunde lave alle de indledende øvelser allerede nu?
Absolut! Du kan allerede nu begynde at tage de første skridt mod en struktureret og effektiv bæredygtighedsrapportering. Det handler om at identificere de relevante målepunkter, etablere klare målsætninger og begynde dataindsamlingen. Vi anbefaler, at du starter med at gennemgå de data, I allerede har, og identificere eventuelle huller. Forberedelse er nøglen til succes – og selv små skridt nu vil have en stor effekt i det lange løb.
Vi er her for at hjælpe din virksomhed
Hos NGS er vi klar til at støtte jer hele vejen gennem processen. Sammen kan vi sikre, at I bliver klar til den nye CSRD-rapportering og styrker jeres bæredygtighedsprofil fremadrettet.
Du er altid velkommen til at booke et uforpligtende møde med os, hvis du vil høre mere om hvordan du kommer i mål med din virksomheds ESG-rapportering.