NGS miljøbillede

Energiledelse

Energiledelse

Energiledelse er en investering i både miljøet og din bundlinje. En grøn forretning er en rentabel forretning, og med god energiledelse sikrer du, at din virksomhed kontinuerligt og systematisk optimerer energiforbrug – og udnytter jeres forbrug og ressourcer bedst muligt.

Har din virksomhed et årligt energiforbrug på 85 TJ (23,61 GWh) eller derover, skal din virksomhed have implementeret certificeret energiledelse samt foretaget et klimasyn såfremt din virksomhed udleder mere end 570 ton CO2e årligt.

Det vigtigste er, at grønne initiativer giver mening for dig og din virksomhed. Det behøver ikke være store, komplicerede omvæltninger, der forandrer hele din forretning. 

Med energiledelse får du et systematisk værktøj til at optimere og reducere din virksomheds energiforbrug kontinuerligt. Det betyder, at energieffektivisering indtænkes i driften, i beslutninger og i aktiviteter. Arbejdet tager udgangspunkt i ISO 50001, den internationale standard for energiledelse, som beskriver kravene til et energiledelsessystem.

NGS medarbejdere
Gratis guide til virksomheder om energiledelse

GUIDE:
Bliv klogere på regler, krav og udbytte

Hent guiden og få et overblik over lovkravene og de muligheder, energiledelse giver. Du får indsigt i, hvornår det er relevant, hvad I kan opnå, og hvordan I bedst kommer i mål.

Med energiledelse får din virksomhed…

  • En stærkere bundlinje og konkurrenceevne

  • Kontinuerlig opfølgning på energiforbruget og forbedringstiltag

  • Forankret topledelsens dedikation til fokus på energiforbrug

  • Besparelser gennem overblik og kontrol af jeres energiforbrug

  • Sikret, at de rette ressourcer er tilgængelige

Udover gevinster, som forbedret produktivitet og kvalitet, anslår Energistyrelsen, at energiledelse ofte kan fordoble virksomheders energibesparelse sammenlignet med traditionelle tekniske indsatser. Der er mange penge at spare og ressourcer at frigive for danske virksomheder ved at implementere energiledelse. Mon ikke der også er for din?

En for alle, alle for miljøet

At skabe resultater for miljøet og ikke mindst bundlinjen med energiledelse kræver en indsats. Det er en proces, hvor de relevante medarbejdere inddrages fra start.

Derudover skal de rigtige ressourcer afsættes til:

  • Energipolitik
  • Kortlægning af jeres energiforbrug
  • Udarbejdelse af jeres mål og handlingsplaner
  • Definere indikatorer, som kan måle virksomhedens indsats
  • Sikre synliggørelse af alles rolle i forhold til energiforbrug
  • Implementering af adfærdsregulering og tekniske projekter i virksomheden
  • Etablering af energistyring og opfølgning på EnPI’er

Ja, listen er lidt lang, og derfor har mange brug for at få en ekstern rådgiver med i processen.

3 gode råd

Begynd arbejdet så tidligt som muligt for at skabe et tilpasset system inden den lovpligtige deadline i 2026. Tidlig indsats sikrer optimal tilpasning.

Skab overblik over energiforbruget ved at gennemgå målepunkter. Identificer SEU (Signifikante Energianvendelsesenheder) og overvej datalogning for yderligere indsigt.

Udpeg medarbejdere til at opbygge relevant viden om standarden og implementere energiledelsessystemet. Dedikeret viden er afgørende for en succesfuld implementering.

Book et møde

Vi sidder klar til at aftale et uforpligtende møde med dig, hvor du kan høre mere om vores tekniske og grønne tilgang.

Ring nu på (+45) 26 79 67 77
eller cth@ngs.dk

Casper Thielsen
Senior Manager – Forretningsudvikling og udland

NGS medarbejder, Casper Thielsen

Lån en konsulent

Hvis arbejdet med energiledelse kræver ekstra ressourcer, kan I låne en konsulent i en periode. Konsulenten indgår i jeres organisation og understøtter energiarbejdet med overblik, struktur og fremdrift. Det kan være i forbindelse med sparring, implementering eller dokumentation, afhængigt af jeres behov, og med fokus på at energiledelsen bliver ført videre på en sammenhængende måde.

Hør om Frederiks oplevelse som interim konsulent

“At sidde som interim konsulent hos kunden og arbejde med energiledelse har givet mig en klar oplevelse af, hvor stor værdi den tætte daglige tilstedeværelse skaber. Den stærke relationsopbygning gør samarbejdet mere robust og strømlinet, fordi adgangen til interne stakeholders bliver langt nemmere og hurtigere. Samtidig giver det virksomheden mulighed for at placere flere opgaver hos mig, som ellers ville kræve betydelig intern koordinering, da jeg har direkte adgang til f.eks. intranet og delte arbejdsmapper. Det giver også et langt bedre indblik i virksomhedens dagligdag, hvilket gør det muligt at rådgive mere præcist og sikre, at energiledelsessystemet integreres naturligt og effektivt i de eksisterende arbejdsgange”

Frederik Damgaard Nielsen

Energirådgiver, Nordic Green Solutions

NGS medarbejder, Frederik Damgaard

FAQ: Energiledelse

Hvad er forskellen på energiledelse og ISO 50001?

Energiledelse
Energiledelse er en systematisk tilgang til at overvåge, styre og forbedre en virksomheds energiforbrug. Formålet er at skabe løbende energieffektiviseringer, reducere energiforbruget og sikre, at arbejdet med energi bliver en fast del af virksomhedens drift frem for enkeltstående indsatser.

ISO 50001
ISO 50001 er den internationale standard for energiledelse. Standarden beskriver, hvordan virksomheder etablerer, implementerer og vedligeholder et energiledelsessystem med fokus på at reducere energiomkostninger, mindske miljøpåvirkningen og løbende forbedre energieffektiviteten. En certificering efter ISO 50001 dokumenterer, at virksomheden lever op til standardens krav.

Hvornår er energiledelse et lovkrav?

Det afhænger af virksomhedens energiforbrug. Virksomheder med et årligt energiforbrug på over 85 TJ (23,61 GWh) skal implementere et certificeret energiledelsessystem, f.eks. efter ISO 50001-standarden.

Virksomheder med et energiforbrug mellem 10 og 85 TJ skal som udgangspunkt gennemføre et energisyn hvert fjerde år, men kan vælge at implementere et certificeret energiledelsessystem i stedet.

Hvad er forskellen på energiledelse og energisyn?

Et energisyn er en analyse af virksomhedens energiforbrug, der identificerer, hvor der er potentiale for energibesparelser. Energiledelse bygger videre på denne viden ved at etablere faste processer for at overvåge, styre og løbende forbedre virksomhedens energipræstation. Hvor energisynet er en enkeltstående analyse, er energiledelse en kontinuerlig proces.

Hvad koster energiledelse?

Prisen på energiledelse afhænger blandt andet af virksomhedens størrelse, antallet af lokationer og kompleksiteten af virksomhedens energiforbrug og processer. Derfor findes der ikke én fast pris. Hos NGS tager vi udgangspunkt i jeres virksomhed og udarbejder et tilbud, der er tilpasset jeres behov og forudsætninger.

Hvordan kommer man i gang med energiledelse?

Det første skridt er at afklare, om virksomheden er omfattet af krav om energiledelse. Herefter gennemføres en energikortlægning for at skabe overblik over energiforbruget, og der lægges en plan for, hvordan energiledelsessystemet skal etableres. Undervejs identificeres virksomhedens væsentlige energianvendelser, og der fastsættes mål og handlingsplaner for det videre arbejde.

Kontakt os her

Få grønne nyheder?

Indtast din e-mail nedenfor

Vil du vide mere?

Kontakt os