Hvad kan vi forvente af EU’s CSRD Omnibus-forslag?
Hvad ved vi om forslaget?
Omnibus er et lovforslag, der sigter mod at forenkle og forbedre rapporteringskravene for virksomheder under Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Formålet er at gøre det lettere for virksomheder at opfylde deres rapporteringsforpligtelser ved at reducere kompleksiteten og antallet af nødvendige datapunkter.
Hvem er omfattet?
Forslaget lægger bl.a. op til en ændring kriterierne af hvem der har rapporteringspligt. Forslaget er at ændre grænserne for at være omfattet af CSRD til følgende:
- Mere end 1000 medarbejdere og
- Enten omsætning på mere end 391 mio. kr
- Eller en balancesum på mere end 196 mio. kr.
Virksomheder med færre end 1000 medarbejdere vil altså blive helt fritaget for rapporteringskravene under CSRD. Størrelsesgrænserne er ens uanset om virksomhederne er børsnoterede eller unoterede.
Træder Omnibus i kraft, vil det betyde en reduktion på ca. 80% på EU plan af hvem der skal rapportere jff. CSRD.
Hvis din virksomhed ikke er lovmæssigt omfattet af at skulle lave ESG rapportering, men stadig ønsker at gøre det, kan du med fordel rapportere i henhold til den frivillige VSME-standard.
Vi har afholdt et webinar, hvor vi netop gennemgår VSME-standarden og gennemgår og giver dig indblik i hvordan man kan anvende den til at strukturere dokumentationen af sin bæredygtighedsindsats.
Udskydning af rapporteringsfrister – ”Stop the clock”
“Stop the clock” er en mekanisme i Omnibus, der indeholder udskydelse af tidsfrister for hvornår virksomheder er omfattet af CSRD. Europa-Parlamentet har d. 3 april 2025 godkendt Stop-the-clock delen af omnibusforslaget, der indebærer at virksomheder der efter de gældende regler skulle begynde rapportere under CSRD første gang for regnskabsåret 2025 eller 2026, vil få udskudt deres frister med to år.
De børsnoterede virksomheder der skal rapporteret første gang for regnskabsåret 2024, skal fortsat rapportere efter nuværende lovgivning, også selvom de har færre end 1000 ansatte. Dette krav er således uændret indtil næste del af omnibussen gennemføres.
Forenkling af rapporteringskrav
Omnibus-forslaget lægger op til en betydelig reduktion i antallet af datapunkter, for at mindske kompleksiteten i rapporteringen. Dette gøres ved at fokusere på de mest relevante og væsentlige oplysninger, der er nødvendige for at vurdere virksomhedens bæredygtighedsindsats. Formålet er at gøre rapporteringen mere effektiv og mindre tidskrævende, samtidig med at kvaliteten af de rapporterede data opretholdes. Derudover bortfalder sektorspecifikke standarder i ESRS (European Sustainability Reporting Standards)
Hvad betyder det for danske virksomheder?
Hvis forslagene vedtages, forventes antallet af danske virksomheder, der er forpligtet til at rapportere i overensstemmelse med CSRD, at falde til under 200 virksomheder.
Har du spørgsmål om Omnibus-forslaget, eller har din virksomhed brug for hjælp?
Kontakt os gerne – vi tager altid gerne en uforpligtende snak om, hvordan I kan komme i mål med jeres bæredygtighedsrapportering, eller hvilke lovkrav der gælder for jer.
Book et møde
Vi sidder klar til at aftale et uforpligtende møde med dig, hvor du kan høre mere om vores tekniske og grønne tilgang.
Ring nu på (+45) 26 46 85 50
eller cwk@ngs.dk
Camilla Weidick-Kristensen
Head of Sustainability
