Dobbelt væsentlighedsanalyse:
De typiske spørgsmål og svar
Hvordan laver man en dobbelt væsentlighedsanalyse? Hvem skal involveres i dobbelt væsentlighedsanalysen? Og hvornår er et emne væsentligt at medtage i ESG-rapporteringen? Dét er bare nogle af spørgsmålene, vi ofte bliver mødt med. Vores bæredygtighedsekspert, Jens Thomsen, giver her svaret på 6 af de mest stillede spørgsmål om dobbelt væsentlighedsanalyse.
1 – Hvad er formålet med en dobbelt væsentlighedsanalyse?
Dobbelt væsentlighedsanalysen er et krav for virksomheder, som er omfattet af EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Analysen har til formål at hjælpe virksomheder med at identificere, hvilke af ESG-emnerne i European Sustainability Reporting Standards (ESRS), der er væsentlige for virksomheden og dens omverden. Dermed sikrer dobbelt væsentlighedsanalysen gennemsigtighed i, at virksomhedens ESG-rapportering fokuserer på relevante emner.
2 – Hvordan laver man en dobbelt væsentlighedsanalyse?
Når man udfører dobbelt væsentlighedsanalysen, identificerer man virksomhedens bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder. Disse kaldes også IRO’er (Impacts, Risks & Opportunities). Således analyserer man hele virksomhedens værdikæde for relevante ESG-emner – lige fra upstream leverandører til downstream aftagere, inklusiv virksomhedens egne operationer. Det er vigtigt at kortlægge alle aktører i værdikæden. Det sikrer nemlig, at ingen væsentlige påvirkninger overses – også selvom de ligger uden for virksomhedens direkte kontrol. Det kan lyde omfattende, men det er nødvendigt for at lave en fuldstændig og retvisende rapportering, som opfylder lovkravene.
Processen for en dobbelt væsentlighedsanalyse ser typisk sådan her ud:
3 – Hvem skal involveres i dobbelt væsentlighedsanalysen?
Formålet med dobbelt væsentlighedsanalysen er at identificere relevante ESG-emner på tværs af organisationen. Derfor kræver processen involvering af en bred skare af medarbejdere med forskellige funktioner og perspektiver. Den tværfaglige tilgang til dobbelt væsentlighedsanalysen sikrer ikke bare compliance med kravene i CSRD, men understøtter også en dybdegående og holistisk forståelse af, hvordan ESG-emner påvirker virksomheden og dens omverden.
Her er listen over nøglepersoner, som bør involveres i dobbelt væsentlighedsanalysen
- Ledelsen/bestyrelsen
Dobbelt væsentlighedsanalysen er i sidste ende med til at skitsere virksomhedens retning for bæredygtighed. Dermed er det vigtigt at sikre sammenhæng til virksomhedens øvrige strategi og målsætninger. Ledelsen og bestyrelsen har derfor en central rolle i at bakke op om ESG-arbejdet og bidrage til retningen for ESG-temaerne, som dobbeltvæsentlighedsanalysen leder frem til. - ESG-teamet eller bæredygtighedsafdelingen
For virksomheder med dedikerede ESG-afdelinger er disse teams uundværlige, da de besidder specialistviden om ESG-relaterede emner i værdikæden. Her ligger der typisk også viden om eksempelvis ISO- og certificeringsprojekter, som allerede er implementeret i organisationen. De erfaringer og kompetencer, som teamet har, vil kunne bruges ifm. CSRD-implementeringen. - Ansvarlige for kerneområder
Nøglemedarbejdere med indgående kendskab til de daglige operationer og specifikke risici inden for deres områder er vitale for at identificere, hvor og hvordan ESG-emner påvirker forskellige dele af organisationen. - HR
Viden om de sociale elementer inden for ESG findes i virksomhedens HR-afdeling. Medarbejderne inden for HR vil kunne bidrage med perspektiver på medarbejdertrivsel, ligestilling m.m. - Finansafdelingen
Økonomiske data er fundamentale i væsentlighedsanalysen, og finansafdelingens bidrag sikrer, at de økonomiske implikationer af ESG-initiativer bliver nøje vurderet. - Medarbejder-repræsentation
Det vil være godt givet ud for de fleste virksomheder at involvere udvalgte øvrige medarbejdere i arbejdet med dobbelt væsentlighedsanalyse, idet vigtige indsigter vedr. bl.a. arbejdsforhold kan blive tilkendegivet.
4 – Hvornår er et emne væsentligt?
Et emne anses for væsentligt, hvis det kan påvirke virksomhedens drift betydeligt eller har en betydelig indflydelse på interessenter og miljøet. Denne vurdering foretages ved hjælp af både kvantitative data og kvalitative indsigter fra interessenter. I processen med en dobbelt væsentlighedsanalyse er det afgørende nøje at fastlægge kriterier og tærskelværdier for at identificere de væsentlige Identificerede IRO’er. Denne proces inkluderer en vurdering af både:
- Væsentlighed af indvirkning (impact materiality)
Denne dimension fokuserer på virksomhedens påvirkninger af miljøet og samfundet og deres betydning. - Finansiel væsentlighed (financial materiality)
Denne vurderer, hvor markant en påvirkning er for virksomhedens økonomiske resultater.
Resultatet af analysen er en konsolideret liste over væsentlige IRO’er, som er fundamentet for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporteringen og hvad denne skal indeholde. Her vil man oftest se, at ledelsen/styregruppen validerer listen for at sikre, at den dækker alle relevante indvirkninger, risici og muligheder.
I henhold til de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) skal virksomheder anvende bestemte kategorier for både impact og financial materiality. Disse skal vurderes ved hjælp af passende kvantitative og/eller kvalitative skalaer og tærskelværdier. Selvom der ikke findes specifikke lovgivningsmæssige krav til, hvordan disse tærskelværdier skal defineres, er det afgørende, at de er retvisende og baserer sig på et grundigt skøn, der tager højde for virksomhedens faktiske forhold og de gældende standarder. Disse tærskelværdier kan være både kvalitative og kvantitative, afhængigt af hvad der bedst reflekterer virksomhedens situation og ESG-påvirkninger. Her vil man også kunne lave en samlet vurdering af områder inden for det væsentlige spektrum, hvilket i sidste ende er med til at udvælge de specifikke områder, der skal rapporteres på. Dette ses i mange henseender opgjort visuelt i en væsentlighedsmatrice.
5 – Skal man vurdere alle ESRS-emner?
Det anbefales kraftigt at vurdere væsentligheden af alle relevante ESRS-emner (European Sustainability Reporting Standards) for at sikre fuldstændighed og overholdelse af reguleringskrav under EU’s CSRD. Dog ses det at første års dobbelt væsentlighed er den mest omfattede, derefter vil der mere være tale om vedligeholdelse. At man skal vurdere alle ESRS-emner, er dog ikke ensbetydende med, at de skal medtages i den endelige rapportering. Formålet med analysen er jo netop at finde frem til de emner, som er mest relevante af medtage i den endelige ESG-rapportering.
6 – Giver det mening at udføre en dobbelt væsentlighedsanalyse, hvis man ikke er omfattet af CSRD?
Selv for virksomheder, der ikke er direkte omfattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), kan en dobbelt væsentlighedsanalyse være yderst gavnlig. Analysen bidrager ikke kun til at forbedre bæredygtighedspraksisser, men også til at styrke virksomhedens omdømme. Ved at engagere sig aktivt i bæredygtighedsinitiativer kan virksomheder tiltrække investorer og kunder, som værdsætter ansvarlig drift. Derudover øger en sådan indsats virksomhedens transparens i forhold til dens indvirkning på samfund og miljø. Som rådgivere ser vi ofte, at virksomheder, som proaktivt integrerer bæredygtighed i deres operationer og forretningsforståelse, opnår en dybere indsigt i deres produkter og tjenester. Dette muliggør en mere effektiv respons på markedsudviklinger og opfyldelse af kundekrav, hvilket sikrer en bedre positionering i konkurrenceprægede industrier.
Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at kontakte Jens, hvis du har spørgsmål til dobbelt væsentlighedsanalysen eller ønsker at få uddybet nogle af ovenstående svar. Du kan også læse mere om vores ydelser inden for bæredygtighed her:
