Brians Renovation miljøbillede

Brians Renovation

Case

ESG-rapportering skaber gennemsigtighed og styrker kundedialogen

Brians Renovation er en dansk renovations- og transportvirksomhed med aktiviteter inden for renovation, genbrug, kranarbejde, slamsugning og vognmandskørsel. Virksomheden blev grundlagt i 1989 af Brian Petersen med én ladbil og én skraldebil og har siden udviklet sig til en veletableret virksomhed med kunder på tværs af både erhverv og det offentlige.

Som virksomhed i en branche med betydelige CO₂-udledninger har Brians Renovation gennem flere år arbejdet med klimaregnskaber og dokumentation af virksomhedens klimaaftryk. Samtidig oplevede virksomheden en stigende efterspørgsel fra kunder, der ønskede større indsigt i miljødata og ESG-relateret dokumentation.

For at understøtte dette arbejde og skabe et mere struktureret grundlag for rapportering udarbejdede Brians Renovation i samarbejde med Nordic Green Solutions en ESG-opgørelse med inspiration fra Basismodulet i den frivillige VSME-standard.

Brians Renovation miljøbillede

Behovet opstod gennem kundernes efterspørgsel

I takt med at ESG og bæredygtighed fyldte mere hos både virksomheder og myndigheder, oplevede Brians Renovation en stigende efterspørgsel på dokumentation og miljødata fra flere af virksomhedens større kunder. Det skabte et behov for at samle data mere struktureret og etablere et grundlag for fremtidig ESG-rapportering.

“Det startede med at vi fik en del større kunder og efterspørgsel fra dem gjorde, at vi satte i gang ”før tid”. Og det har været en super go læring. Vi vidste jo det blev et lovkrav, og vores kunder efterspurgte det, så derfor faldt det os meget naturligt.”

Karina Lyager, miljøkonsulent hos Brians Renovation

Projektet

Sammen med Brians Renovation udarbejdede vi en ESG-opgørelse med inspiration fra Basismodulet i den frivillige VSME-standard.

ESG-opgørelsen samler virksomhedens data inden for klima, sociale forhold og virksomhedsledelse.

Som en del af projektet udviklede vi desuden et fakturatillæg, der synliggør de CO₂-emissioner, som er knyttet til aktiviteter udført hos den enkelte kunde. Det giver kunderne et bedre datagrundlag til deres egen bæredygtighedsrapportering.

ESG-opgørelsen synliggør samtidig flere af de initiativer, Brians Renovation allerede har sat i gang for at reducere virksomhedens klimaaftryk, herunder en eldrevet renovationsbil, energibesparende køreadfærd og anvendelse af GTL-brændstof som alternativ til traditionel diesel.

Hvorfor Nordic Green Solutions?

For Brians Renovation var det vigtigt at finde en samarbejdspartner, der både forstod virksomhedens hverdag og de særlige udfordringer, der følger med transport- og renovationsbranchen.

“Vi valgte jer, fordi vi havde brug for en samarbejdspartner, som forstod vores type virksomhed og os, ligesom vi kunne stole på dem.”

Karina Lyager, miljøkonsulent hos Brians Renovation

Samarbejdet

Gennem hele forløbet fungerede vi som sparringspartner og hjalp med at omsætte data og krav til en ESG-opgørelse, der kunne bruges i praksis. Den løbende dialog og muligheden for hurtigt at få sparring på spørgsmål undervejs var en vigtig del af samarbejdet.

“Helt fantastisk, mega hjælpsomme og kan tænke ud af boksen, ligesom de altid er til at komme i kontakt med, hvis vi har spørgsmål eller lignende”

Karina Lyager, miljøkonsulent hos Brians Renovation

Resultatet

ESG-opgørelsen har gjort det lettere for Brians Renovation at dokumentere virksomhedens arbejde og imødekomme kundernes efterspørgsel efter data og gennemsigtighed. Samtidig står virksomheden bedre rustet til fremtidige krav og forventninger inden for ESG.

Fakturatillægget gør det muligt at synliggøre de emissioner, der er knyttet til aktiviteter udført hos den enkelte kunde. Det giver kunderne et bedre datagrundlag og skaber større gennemsigtighed omkring de leverede ydelser.

Arbejdet har ikke alene styrket dokumentationen, men også givet virksomheden et bedre fundament for dialogen med kunder og samarbejdspartnere.

Få grønne nyheder?

Indtast din e-mail nedenfor

Vil du vide mere?

Kontakt os