
Fra kundekrav til konkurrencefordel
Jydsk Aluminium Industri (JAI) er et af Europas største aluminiumstøberier og har i mere end 70 år leveret emner til globale industrivirksomheder. Med en central rolle i internationale forsyningskæder mærker JAI et stigende pres fra store kunder, der kræver dokumentation af produkternes miljøaftryk.
Men for JAI handler den grønne omstilling ikke kun om at leve op til krav udefra. De ønsker også selv at tage ansvar og være med til at drive udviklingen mod en mere bæredygtig industri og spare på energien – som også kan mærkes på deres egen bundlinje.

LCA giver JAI indsigt – og en stærkere position i værdikæden
En af JAI’s store kunder i energibranchen blev mødt af nye lovkrav om dokumentation af deres klimaaftryk. Det krav blev vidersendt til deres leverandører – herunder JAI. For at kunne imødekomme ønsket om dokumentation, besluttede JAI at få udarbejdet en livscyklusanalyse (LCA) på det produkt, de solgte flest af til kunden.
“Vi kan se en fordel i at få lavet en livscyklusanalyse, da den kan bruges ind i vores modelkalkyler for at se, hvad vores forbrug er – både på energi og naturens ressourcer – for at kunne lave vores produkter.”
– Glen Teka, bæredygtighedsansvarlig hos JAI
LCA’en gav ikke kun svar på, hvordan JAI kan leve op til konkrete kundekrav. Den har også givet virksomheden ny viden og indsigt i egne processer. Særligt transporten internt i produktionen viste sig at fylde mere på CO2-aftrykket, end de havde forventet.
JAI forventer, at endnu flere kunder i de kommende år vil efterspørge dokumentation som LCA’er og analysen har allerede bidraget til en mere proaktiv tilgang til de klimakrav, der kommer fra både markedet og lovgivningen.
Samarbejde med NGS
Da JAI skulle finde en partner til at udarbejde LCA’en, var det afgørende at vælge nogen, der forstod den komplekse virkelighed i en teknisk tung produktionsvirksomhed.
“Da vi havde afsøgt markedet, stod det klart, at NGS havde den tekniske forståelse, der kræves for at arbejde med en kompleks virksomhed som vores.
Vi valgte NGS ud fra den gode dialog, som vi havde. Og så har I da også en ganske fornuftig pris.”
– Glen Teka, bæredygtighedsansvarlig hos JAI
Samarbejdet har været præget af en konstruktiv og åben proces, hvor NGS ikke blot leverede på opgaven, men også bidrog med relevante input undervejs.
Det tætte samarbejde har allerede ført til et udvidet samarbejde – JAI har valgt også at få hjælp fra NGS til både energisyn og klimasyn.
JAI vil være en aktiv del af den grønne omstilling
JAI spiller en stærk rolle i den grønne omstilling. Aluminium er et næsten 100 % recirkulérbart materiale, og netop dét giver JAI et naturligt udgangspunkt i arbejdet for en mere bæredygtig industri – særligt sammenlignet med andre aktører i branchen, der bruger primæraluminium. Ved at anvende recirkulérbart aluminium sparer JAI op mod 90 % CO₂ sammenlignet med primæraluminium.
Med kunder i både energi- og transportsektoren ser JAI lyst på fremtiden. Elektrificering og CO₂-reduktion skaber stigende efterspørgsel på aluminium – og her står JAI stærkt med solid erfaring og teknisk ekspertise.
Samtidig bliver det stadig vigtigere at kunne dokumentere sin klimapåvirkning. For JAI er det ikke længere et valg, men et klart kundekrav.
“JAI’s grønne profil er afgørende for vores innovative samarbejdspartnere, som har mange krav ift. bæredygtighed. Vi har flere af vores eksisterende kunder, som allerede forventer, at deres supply chain skal nedbringe deres CO₂-aftryk – og det bidrager vi gerne til at hjælpe med!”
– Glen Teka, bæredygtighedsansvarlig hos JAI
Gennem dokumentation, data og en aktiv indsats for at reducere emissioner, styrker JAI sin position i værdikæden og viser, at de er klar til at spille en aktiv rolle i omstillingen – ikke bare som leverandør, men som partner i udviklingen af fremtidens løsninger.
Klar til at tage næste skridt?
JAI er et godt eksempel på, hvordan teknisk tunge industrivirksomheder både kan imødekomme kundekrav og bruge grøn omstilling som et strategisk greb. Med data i hånden, dokumentation på plads og en klar ambition om at være en del af løsningen, står JAI stærkere – både i markedet og internt.
Er din virksomhed i samme situation, hvor kravene fra kunder og myndigheder vokser, og hvor der er brug for konkret handling og teknisk forståelse? Så kan et samarbejde med NGS være første skridt. Vi hjælper jer med at skabe overblik, finde de rigtige løsninger og dokumentere jeres indsats.
Book et møde
Vi sidder klar til at aftale et uforpligtende møde med dig, hvor du kan høre mere om vores tekniske og grønne tilgang.
Ring nu på (+45) 61 16 40 85
eller fnj@ngs.dk
Finn Nors Jensen
Key Account Manager
