NGS baggrund

Vi søger en energi- og bæredygtighedsrådgiver

Vi søger en energi- og bæredygtighedsrådgiver

Har du lyst til at arbejde med den grønne omstilling i praksis? Har du flair for energiteknik, og trives du med kundekontakt og at præsentere løsninger, der både er grønne og økonomisk bæredygtige? Så er det måske dig, vi leder efter som ny energi- og bæredygtighedsrådgiver hos Nordic Green Solutions.

Hos Nordic Green Solutions hjælper vi virksomheder med at finde og implementere løsninger, der både gavner klimaet og bundlinjen. Nu leder vi efter en ny kollega i hhv. Silkeborg, Esbjerg eller Odense, der brænder for energioptimering, bæredygtighed og rådgivning – og som har lyst til at gøre en konkret forskel for både vores kunder og klimaet.

  • Rådgivning om energibesparelser, elektrificering og grønne løsninger
  • Udarbejdelse af energisyn, klimasyn og CO₂-beregninger
  • Identifikation og dokumentation af rentable energi- og bæredygtighedsprojekter
  • Hjælp til finansiering og tilskud – herunder støtteansøgninger og dokumentation
  • Deltage i kundemøde, præsentere forslag og rådgive i øjenhøjde
  • Tværfagligt samarbejde med ingeniører, maskinmestre og projektledere
  • Opfølgning på lovkrav og udvikling inden for energi og bæredygtighed


  • Har en relevant uddannelsesbaggrund – f.eks. som civilingeniør mekanik, proces eller energiteknologi, maskinmester eller lign.
  • Har erfaring med energirådgivning eller bæredygtighedsprojekter i industrien
  • Har teknisk forståelse og kan formidle løsninger på en let og forståelig måde
  • Er nysgerrig, løsningsorienteret og tager ansvar – både i selvstændige opgaver og i teamsamarbejd


Hos Nordic Green Solutions bliver du en del af et ambitiøst, uformelt og tværfagligt team, hvor vi har det godt – både med vores opgaver og hinanden.

Vi tilbyder:
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for både klimaet og danske virksomheder
  • Stor indflydelse på dine opgaver og din hverdag
  • Fleksibel arbejdsplads – fra kontor i Silkeborg, Odense eller Esbjerg (og mulighed for hjemmearbejde)
  • Fokus på faglig sparring og personlig udvikling
  • Derudover bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi går højt op i at sikre god trivsel.
    Læs meget mere her >



📍 Lokation: Silkeborg, Odense eller Esbjerg
📅 Ansøgningsfrist: Snarest muligt – vi indkalder løbende til samtaler
⏰ Fuldtid, 37 timer/uge


Send din ansøgning og CV til job@ngs.dk – gerne med emnelinjen “Energi- og bæredygtighedskonsulent”.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Engineering Manager Casper Thielsen på cth@ngs.dk eller +45 26 79 67 77.

Få grønne nyheder?

Indtast din e-mail nedenfor

Vil du vide mere?

Kontakt os