Raaschou skærer i energi-omkostningerne
Raaschou er et snedkeri, der er specialiseret i alle former for inventarløsninger til bl.a. private hjem, hoteller, restauranter og nybyggeri både inden for den offentlige og private sektor.
Udover at lægge stor vægt på godt håndværk og høj kvalitet, har Raaschou også et særligt fokus på den grønne omstilling.
Raaschous bundlinje var stærkt under pres i forbindelse med stigende energipriser, og derfor valgte de at kontakte NGS med henblik på at se, om der kunne energioptimeres ved at udskifte deres gamle gasfyr.
Projektet
Kort tid efter den første samtale kom NGS ud og lavede en indledende analyse. Raaschou var fra begyndelsen åbne for forskellige løsninger til erstatning af gasfyret, så længe det var en grønnere løsning end gasfyring.
NGS præsenterede hurtigt flere scenarier, herunder varmepumper og jordvarme. Men det blev hurtigt konkluderet, at en varmepumpeløsning var den bedste løsning. I samarbejde mellem Raaschou og NGS blev projektets fremgangsmåde og tidsplan aftalt. Alle faser blev klargjort, lige fra at finde løsninger til at ansøge om tilskud og sikre en effektiv implementering.
Undervejs besluttede Raaschou, at de selv havde kapaciteten til projektstyring af installationen og implementering af varmepumpen, mens NGS kunne bidrage med vejledning og sparring undervejs i processen. NGS har udover at vejlede mht. varmepumpen, også hjulpet Raaschou med at søge tilskud. De har opnået hele 15% af den samlede investering i tilskud.
”Jeg synes, at nogle af nøgleordene er, at vi ønskede en meget effektiv og optimeret proces, og at det accepterede I og rykkede hurtigt. Det betyder meget for os, at vi blev hjulpet så hurtigt og sikkert gennem processen. Vi startede dialogen i sidst i september 2023, og allerede ved udgangen af december 2023 havde vi to store varmepumper oppe at køre.”
Mette Frost Boelskift, administrations- og økonomichef