Energirådgiver

Vi søger en energirådgiver
til beregning, energieffektivisering og implementering af bæredygtige løsninger

Vil du være med til at gøre en forskel for miljøet og bidrage til en klimaneutral industri? Hos Nordic Green Solutions arbejder vi dedikeret på at rådgive, identificere og implementere bæredygtige løsninger for vores kunder. Vi søger nu en engageret energirådgiver til at lede og assistere kunder i tilskudsberettigede projekter, der sigter mod en grøn omstilling.

Hvem er vi?

Nordic Green Solutions arbejder for at skabe en klimaneutral fremtid. Vi hjælper virksomheder med at opnå en mere bæredygtig, ressourceeffektiv og energirigtig strategi.

Vores ydelser tæller bl.a. energisyn, energiledelse, energikortlægninger, dataanalyse, projektering og specificering indenfor bl.a. varmepumper, solceller og ventilation, assistance til søgning af tilskud. Dertil har vi en afdeling, som arbejder med udarbejdelse af klimaregnskaber, ESG-rapportering, CSRD, Dobbelt-væsentlighedsanalyser, LCA, PCF og EPD’er.

Tilsammen er vi ca. 40, ingeniører, projektledere og maskinmestre, som du kan møde på vores hovedkontor i Silkeborg samt kontorer i Odense, Esbjerg, Frederikshavn og Glostrup. NGS indgår i en større, privatejet og velkonsolideret koncern, hvori der bl.a. også er større biogasanlæg.

Jobbet

Som Energirådgiver vil du være ansvarlig for at rådgive virksomheder om energieffektivisering og implementering af bæredygtige løsninger. Din hverdag vil indebære tæt kontakt med både kunder og kolleger, hvor du vil hjælpe virksomheder med eksekvering af deres grønne initiativer, ved at sikre en lavere tilbagebetalingstid på projekterne igennem tilskudsordninger.

Din rolle vil bl.a. indeholde

  • Dialog med kunder, leverandører og statslige instanser som Energistyrelsen
  • Tekniske målinger on-site hos kunder på f.eks. temperatur, flow, elforbrug mm.
  • Analyse og evaluering af større datasæt
  • Beregning af energibesparende tiltag og businesscases, samt rapportering af kvalitetssikring heraf
  • Rådgivning og vejledning af virksomheder om energibesparelser, energieffektivitet, CO2-reduktion mm.
  • Identificere, specificere og implementere grønne tiltag og teknologier
  • Udarbejdelse og indsendelse af tilskudsansøgninger

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en mellemlang eller længere videregående teknisk uddannelse, som f.eks. civilingeniør i energiteknologi, proces- eller maskiningeniør. Du kan også have en baggrund som maskinmester, diplomingeniør, bygningsingeniør eller tilsvarende.
Du har gerne et par års erfaring fra f.eks. en produktions- eller procesvirksomhed, alternativt en konsulentvirksomhed. Har du lavet projekter indenfor den grønne omstilling og gennemført energieffektiviserende og CO2-reducerende tiltag, er det selvfølgelig et plus.  

Vi lægger vægt på at du

  • Ønsker at blive en del af NGS’ faglige og sociale fællesskab
  • Trives i et fleksibelt arbejdsmiljø og kan have flere bolde i luften på en gang
  • Er god til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger
  • Evner at navigere bekendtgørelser og regulativer i tilskuds- og støttemuligheder inden for grøn omstilling
  • Er skarp til præsentation, kommunikation og har sans for kvalitet
  • Er struktureret og god til at prioritere din tid
  • Evner både at arbejde selvstændigt, men også som en del af et team
  • Har gode skriftlige og sproglige kompetencer og begår dig flydende på både dansk og engelsk
  • Er stærk i MS Office-pakken og især Excel
  • Er fleksibel og har egen bil, da kørsel imellem kontorer og kundelokationer vil være nødvendigt
  • Ønsker at gøre en forskel og bidrage til den grønne omstilling!

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi brænder for den grønne omstilling
  • At du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor du kan være med til at sætte retningen på udvikling af team Subsidy og udvikling af samarbejdet med vores kunder
  • Attraktiv lønpakke med pension og overskudsdeling
  • Et stærkt fagligt fællesskab og imødekommende kollegaer
  • Interne udviklingsmuligheder med NGS Academy
  • Aktiviteter arrangeret af personaleforeningen

Vi ser frem til at høre fra dig
Lyder stillingen, opgaverne og fællesskabet som noget for dig? Send CV og en motiveret ansøgning til dll@ngs.dk. Vi gennemgår ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi søger som udgangspunkt en kollega til vores kontor i Odense eller Esbjerg, men er du tættere på Silkeborg eller Glostrup er du også velkommen til at søge.

Få grønne nyheder?

Indtast din e-mail nedenfor

Vil du vide mere?

Kontakt os