Bruger du de forkerte energinøgletal?

Nyheder

Mange virksomheder opgør deres virksomheds energipræstation i specifikke nøgletal, f.eks. energiforbrug pr. produceret enhed, m3 eller ton. Selvom anvendelsen af denne type nøgletal er gængs, så er der mange gode grunde til at overveje, om du kan bruge mere retvisende nøgletal – specielt hvis du i denne tid har ekstra fokus på energiforbruget.

Hvad er retvisende energinøgletal?

Denne type nøgletal kaldes EnPI (Energy Performance Indicators). EnPI baseres på en regressionsanalyse af din virksomheds energidata. Det kan lyde kompliceret, men i virkeligheden handler det om at finde frem til netop de faktorer, som har væsentlig betydning for din virksomheds energiforbrug. Det kunne f.eks. være graddage, nedbør, kølevandstemperatur eller tons af en specifik råvare.

Hvorfor anvende EnPI?

Mange virksomheder går først i gang med EnPI, når de skal efterleve krav i ISO 50001. Men faktisk er EnPI relevant for alle produktionsvirksomheder, da du med denne type nøgletal får reel data om din virksomheds energieffektivitet og ændringer i den.

Med EnPI kan du:

  • Forudsige dit energiforbrug (budget)
  • Måle energibesparelser, uafhængigt af produktionsvolumen
  • Overvåge at anlæggets performance ikke forværres
  • Lave målsætninger som ikke påvirkes af produktionsnedgang
  • Gennemføre benchmarking

Vil du gerne udvikle mere retvisende energinøgletal?

Energistyrelsen har lavet et temahæfte målrettet virksomheder, som gerne vil vide mere om at etablere retvisende energinøgletal (EnPI). Find det her.

Få grønne nyheder?

Indtast din e-mail nedenfor

Vil du vide mere?

Kontakt os