Dobbelt væsentlighedsanalyse, bæredygtighed, LCA, klimaregnskab og meget mere.

ESG

Formålet med ESG og CSRD

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er sat i verden for at styrke rammerne for virksomheders rapportering om bæredygtighed, så de bliver ensartet, sammenlignelige og pålidelige.

Det lyder måske komplekst, men i virkeligheden er slutmålet at skabe gennemsigtighed i, hvordan virksomheders aktiviteter påvirker mennesker og miljø, så vi har et solidt fundament for at skabe positiv forandring.

ESG-rådgivning, der skaber resultater

Hos Nordic Green Solutions hjælper vi vores kunder trygt gennem hele rapporteringsprocessen for ESG – lige fra analyse af risici og muligheder via en dobbelt væsentlighedsanalyse til integration af de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) og endelig rapportering.

Hos os får du hjælp af et tværfagligt team af bæredygtighedseksperter og energirådgivere. Vi har over 17 års erfaring med at realisere energi- og CO2-besparelser i små og store virksomheder, hvilket gør os til stolte eksperter i særligt E’et i ESG. Det giver vores rådgivere et unikt udgangspunkt for at sikre, at du har den nødvendige dokumentation for bæredygtighed på plads, og at du bruger dén viden til at sætte mål og igangsætte konkrete tiltag med værdi for både klima og bundlinje.

Guide

Bliv klogere på ESG

Guide: ESG-rapportering
Læs guiden og bliv klogere på hvad ESG er, hvilke krav der rammer din virksomhed og hvordan du kommer godt fra start med din virksomheds ESG-rapport.

Kom godt fra start med

Dobbelt væsentlighedsanalyse

Få indsigt i de bæredygtighedsområder, som er relevante for din virksomhed at fokusere på. Analysen er et krav for virksomheder, som er omfattet af CSRD, men et relevant værktøj for enhver virksomhed, som ønsker en struktureret tilgang til ESG-rapportering.

Interim sustainability services

Løs opgaverne, din virksomhed mangler ressourcer eller kompetencer til, med interim assistance fra vores sustainability team. Du får en fleksibel medarbejder med den nødvendige erfaring og ekspertise, som kan skabe værdi fra dag ét.

Biomega®

”Vi valgte jer, fordi I er en ’full-line-solution’. Vi starter med en ESG-rapport. Herefter kan vi begynde at dykke ned i detaljerne og understøtte ESG-rapporten med konkrete initiativer inden for energioptimering…. Det har virkelig været en ‘juhu-oplevelse’ for os, at lave en ESG-rapport. Vi er meget stolte af resultatet. Vi har fået lavet en flot rapport, som vi med stolthed viser frem på vores hjemmeside, samarbejdspartner, kunder osv. Og vi har fået super god respons på den!”

Stig Petersen, CEO hos biomega®

Hvem skal rapportere om ESG og hvornår?

EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) ligger til grund for den lovpligtige ESG-rapportering, hvor kravene træder i kraft som vist her*.

Er din virksomhed en SMV, er I (endnu) ikke direkte forpligtiget til at rapportere iht. CSRD.  I vil dog med stor sandsynlighed opleve, at samarbejdspartnere og kunder på sigt efterspørger, at I kan rapportere om jeres bæredygtighed efter anerkendte rapporteringsprincipper, da I indgår i deres værdikæde.

*Dette er de overordnede krav. Retningslinjerne kan være forskellige afhængig af den specifikke virksomhed og tilhørende sektor.

1. januar 2024

Børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) +500 ansatte

1. januar 2025

Børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) +250 ansatte

1. januar 2026

Børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) mindre end 250 ansatte

1. januar 2028

Tredjelandsvirksomheder med væsentlige aktiviteter i EU

Hvad skal en ESG-rapport indeholde?

Environmental, social & governance

De tre parametre, som er målestok for bæredygtighed

Overodnet set skal ESG-rapportering give et klart billede af din virksomheds bæredygtighedspræstationer, herunder bl.a. rapporteringsprincipper, nøgletal, målsætninger og initiativer for de tre hovedområder:

  • (E)nvironmental: miljø- og klimamæssige forhold, f.eks. CO2-udledning,  vand- og energiforbrug og affald
  • (S)ocial: Sociale forhold, f.eks. arbejdsforhold, inklusion, diversitet,  sygefravær og  forbrugerbeskyttelse
  • (G)overnance: forhold indenfor virksomhedsadfærd, f.eks. interne kontroller, etiske kodeks og politikker

Det konkrete indhold i din virksomheds ESG-rapport bør defineres ud fra European Sustainability Reporting Standards (ESRS), som er en række standarder for bæredygtighedsrapportering.

ESRS

European Sustainability Reporting Standards

ESRS omfatter 12 standarder, hvoraf de første to omhandler generelle krav og oplysninger, som er gældende for alle virksomheder. De resterende 10 standarder er emnespecifikke og indeholder i alt 82 individuelle målepunkter. Du kan dog være helt rolig.  Det forventes ikke, at din virksomhed rapporterer på alle KPI’er. I stedet skal I udvælge, hvilke målepunkter der er relevante for jeres specifikke forretningsmodel og interessenters behov. For at finde frem til de væsentlige målepunkter for din virksomheds ESG-rapportering, skal du gennemføre en dobbelt væsentlighedsanalyse.

Hør, hvordan vi kan hjælpe med ESG

ESG er nyt for mange, så vi forstår godt, hvis du har spørgsmål. Vores sustainability team hjælper gerne med at afklare din virksomheds muligheder og guide jer, så I kommer godt fra start – og ikke mindst i mål med jeres ESG-rapportering.

Book et møde

Vi sidder klar til at aftale et uforpligtende møde med dig, hvor du kan høre mere om vores tekniske og grønne tilgang.

Ring nu på (+45) 28 11 15 36
eller jet@ngs.dk

Jens Thomsen
Engineering Manager – Sustainability Solutions

Få grønne nyheder?

Indtast din e-mail nedenfor

Vil du vide mere?

Kontakt os