NGS baggrund

Vi søger en Creative Marketing Manager

Vi søger en Creative Marketing Manager

Vil du være med til at styrke den grønne omstilling og vores brand, gennem digital markedsføring, content og kreative kampagner?

Nordic Green Solutions søger en iderig og kreativ Marketing Manager, der kan tage styringen på vores marketingindsats og være med til at drive vores strategi fremad. Du får fingrene helt ned i den digitale værktøjskasse og bliver ansvarlig for, at vores budskaber rammer de rigtige målgrupper på de rigtige kanaler med den rigtige effekt. Vi har store ambitioner og vil du gerne bruge dine marketingenergi på at skabe en klimaneutral fremtid – så er det dig vi har brug for.

Om Nordic Green Solutions

Nordic Green Solutions er en dansk rådgivningsvirksomhed, der hjælper virksomheder med at gøre den grønne omstilling både realistisk og rentabel. Vi er et team af klima- og energinørder, med kontorer i Silkeborg, Esbjerg og Odense og en kultur præget af høj faglighed, samarbejde og masser energi.

Som Marketing Manager bliver du en central del af vores kommercielle team og får en bred rolle med ansvar for både strategi, eksekvering og koordinering. Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Drive og videreudvikle vores marketingstrategi
  • Planlægge og koordinere kampagner, events og webinarer
  • Vedligeholde og optimere vores hjemmeside (gennem WordPress)
  • Udvikle blogindlæg, artikler, guides, nyhedsbreve mm.
  • Sikre synlighed på sociale medier – både organisk og paid
  • Skabe skarp og engagerende grafik til SoMe, hjemmeside, tryksager og andre marketingmaterialer
  • Sikre, at al kommunikation og produktmarketing følger vores visuelle identitet
  • Udvikle vores brug af AI i marketing, så vi hele tiden er på forkant med nye muligheder
  • Det er et plus hvis du har erfaring med Google Analytics og Google Ads


  • Har erfaring og stærke kompetencer inden for digital marketing
  • Er rutineret bruger af Adobe Creative Cloud
  • Har erfaring med både organisk og betalt SoMe-markedsføring
  • Er teknisk nysgerrig og kan hjælpe os med at udnytte AI-værktøjer i hverdagen
  • Har øje for grafisk design og kan skabe visuelt stærke materialer
  • Er struktureret, idérig og kan få tingene fra idé til virkelighed
  • Har gode kommunikationsevner og flydende i dansk og engelsk
  • Har erfaring med e-mailmarketing og automation (gerne via HubSpot)


Hos Nordic Green Solutions bliver du en del af et ambitiøst, uformelt og tværfagligt team, hvor vi har det godt – både med vores opgaver og hinanden.

Vi tilbyder:
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for både klimaet og danske virksomheder
  • Stor indflydelse på dine opgaver og din hverdag
  • Fleksibel arbejdsplads – fra kontor i Silkeborg, Odense eller Esbjerg (og mulighed for hjemmearbejde)
  • Fokus på faglig sparring og personlig udvikling
  • Derudover bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi går højt op i at sikre god trivsel.
    Læs meget mere her >



📍 Lokation: Silkeborg, Odense eller Esbjerg (med mulighed for fleksible arbejdsdage)
📅 Varighed: 1. november 2025 – 1. november 2026
⏰ Fuldtid, 37 timer/uge


Har du lyst til at være en del af et ambitiøst team, der brænder for at skabe en grønnere fremtid? Så send din ansøgning, CV og evt. portfolio til job@ngs.dk hurtigst muligt og senest d. 15. september. Vi afholder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til vores Creative Marketing Manager, Isabella Bennedsen på ijb@ngs.dk

Få grønne nyheder?

Indtast din e-mail nedenfor

Vil du vide mere?

Kontakt os